Er dit barn 8 år eller yngre, og kunne han eller hun tænke sig at prøve at spille ishockey, så kontakt os, og vi arrangerer et besøg, hvor han eller hun kan komme på isen i Gigantium iført ishockeyudstyr og skøjter.
Vi tilbyder alle nye børn op til 8 år 10 prøvegange/8 uger gratis (hvad end der måtte komme først) og vi har udstyr og skøjter, du kan låne.
8 år eller yngre kontakt vores rekrutteringsansvarlige:
Michael
Mail: rekrut@aaik.dk
Tlf.nr.: 50 70 71 45
Se holdsiden for Introholdet for yderligere information.
Er du 9 år eller ældre, så send en mail til hockey4fun@aaik.dk og hør om mulighederne for at starte til ishockey.
Se diverse kampprogrammer i SimplyHockey appen, og følg med når udvalgte kampe streames på JFM PLAY
I weekenden 18.-19. okt. 2025 er der IIHF World Girls' Ice Hockey Weekend, hvorfor Aalborg Ishockey Klub lørdag d. 18. okt. i samarbejde med Danmarks Ishockey Union afholder Pigernes Ishockeydag (for piger), men samtidig også Åben træning (for alle).
Aalborg Ishockey Klub inviterer denne dag alle piger og drenge i alderen 2-8 år til at komme og prøve ishockeysporten.
Arrangementet foregår fra kl. 9.45-11.45 i Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Ø (indgangen mellem ishallerne som vist på billedet).
Vi har udstyr man kan låne og trænere og holdledere til at hjælpe jer i gang, men mor eller far må også gå med på isen.
Medbring selv træningstøj eller skiundertøj og vandflaske samt handsker.
Arrangementet er åbent for alle i målgruppen og kræver derfor ingen tilmelding eller aftale.
Har man spørgsmål til Pigernes Ishockeydag/ Åben træning, eller tilhører man ikke målgruppen, men ønsker at prøve at spille ishockey, så kontakt:
Michael
rekrutteringsansvarlig
Mail: rekrut@aaik.dk
Tlf.nr.: 50 70 71 45
Vi glæder os til at se jer
Med venlig hilsen
Aalborg Ishockey Klub
Hos Aalborg Ishockey Klub er vi sammen om både op- og nedture. Talent vinder kampe, holdspil vinder mesterskaber!
Vi tror på at logoet på maven betyder mere end nummeret på ryggen, og en kamp er først slut når det sidste fløjt lyder.