Kontingentsatser og -cirkulære
Denne side indeholder gældende kontingentsatser samt kontingentcirkulære:
Denne side indeholder gældende kontingentsatser samt kontingentcirkulære:
Frivillige timer erstatter det gamle Klub-AaIK. Her bidrager alle – såvel U-hold som motionshold – i forskellig grad, afhængigt af holdstørrelsen, så klubben kan løfte de mange frivillige opgaver som ét hold – og stadig holde kontingentet lavt.
Frivilligudvalget opretter opgaverne direkte i hvert holds Holdsport, mens den respektive afdelingsleder påsætter bemandingen. Opgaverne forsøges så vidt muligt at uddeles, så de ikke kolliderer med holdets kampe. Der er hverken et specifikt eller gennemsnitligt antal frivillige timer for hvert enkelte medlem, men konceptet tilstræber at mindske antallet af timer sammenlignet med Klub-AaIK (som var minimum 26 frivillige timer på en sæson).
Frivillige opgaver består primært af bemandingen af boderne og VIPPEN til Aalborg Pirates’ hjemmekampe samt skøjteudlejningen i forbindelse med offentligt skøjteløb. Alle spillere fra U14 og opefter må hjælpe med opgaverne; er man under 18 år, er det dog ikke tilladt at servere alkohol.
NB: Boksbemanding til hjemmekampe er IKKE en del af de frivillige timer.
Som tak til AaIK’s ledere (trænere, holdledere, skøjteslibere), som i forvejen lægger mange frivillige timer i det sportslige, fritages de for frivillige opgaver på enten det hold, de er tilkoblede, eller det hold, deres barn spiller på. Har lederen derimod to eller flere børn i klubben, er lederen kun fritaget fra det største af holdene antalsmæssigt.
For mere information eller tvivl, kontakt: frivillig@aaik.dk